tog, erica jong, DSB, tuborg

åh og hvor vi elsker denne stemme af

indespærret kaos

hvem peger flaksehalsen på, spørger den ene 

vi siger: hende med det røde hår

og hun vender sig i det samme om 

ser væk fra sin bog med den plettede forside 

før læsende the fear of everything

af en eller anden erica jong 

i togets eneste stillekupe 

tys tys døren går op 

og ind kommer konduktøren for 

at tjekke vores klip i kortet 

mens døren lukkes i pr automatik 

og igen skjuler hendes hår med ild i 

bag et langt blåt klistermærke med 

bogstaverne DSB

imidlertid har hun rykket sig en anelse tilbage i sædet 

mens ham den lange og skødesløse ved min side hugger 

endnu en slatten tuborg i sig 

og den halte konduktør 

fornemmer jeg 

ser på en også huggende hudorm

formet som et riskorn

midt mellem mine uplukkede øjenbryn: 

du må ikke ryge her

ikke engang king’s orange